Khao Lak er et meget populært feriemål i Thailand og det er nemt at kombinere et ophold i Khao Lak med en rundrejse i Thailand, hvor man f.eks. oplever Khao Sok Nationalpark og øer som Koh Yao Yai og Phi Phi, da Khao Lak er beliggende umiddelbart nord for Phuket og Krabi-området.

Rejser til Khao Lak – introduktion

Khao Lak er et meget familievenligt sted, der ligger bare halvanden times kørsel fra Phuket Lufthavn på fastlandet, så transporttiden er mindre end til populære thailandske øer som Koh Tao og Koh Phangan, hvor man både skal med fly, færge og bus.

Udover at være familievenligt er Khao Lak også et glimrende område for ældre, der gerne vil rejse til Thailand og nyde rolige omgivelser. Der ligger også et utal af luksushoteller i Khao Lak og da området er stort ligger de sjældent side om side med hinanden.

Khao Lak er således et godt område for dig, der rejser til Thailand og gerne vil ned til sol & strand.

Transport til Khao Lak er nemt

Til Khao Lak kan man blot flyve til Phuket Lufthavn og derfra blive kørt til sit hotel i Khao Lak.

Læg dertil, at der er utroligt mange børnevenlige hoteller i Khao Lak, at området er meget roligt (roligere end f.eks. nærliggende Phuket, hvor der kan være en del fest og glade dage) og at der er en glimrende strand – så har vi altså et rigtig godt rejsemål i Thailand for familier, der rejser med børn.

Aktiviteter & seværdigheder i Khao Lak

Der er masser af restauranter og butikker, så det er ikke fordi man skal kede sig, når man er træt af at ligge ved stranden eller poolen. Der er en ganske lang kyststrækning i Khao Lak, så det er ikke sådan, at man har ét stort centrum, hvor der ligger et par hundrede hoteller – det er mere strukket ud i Khao Lak.

Der er dog et par større områder, bl.a. det der hedder Nang Thong som vi kan anbefale, da der her er et godt udvalg af hoteller, restauranter og butikker.

Som nævnt i indledningen ligger Khao Lak tæt på Khao Sok Nationalpark, som vi mener er et must see på en rundrejse i Thailand – Khao Sok er kun 1 times kørsel fra Khao Lak, så det er virkelig nærliggende at kombinere de to rejsemål i Thailand.

En fin lille rundrejse i Thailand kunne f.eks. starte fra Phuket Lufthavn og kombinere Khao Lak, Khao Sok Nationalpark og slutte nede på nogle af øerne i Phang Nga bugten, hvor vi har f.eks. Koh Yao Yai, Koh Yao Noi eller Phi Phi lidt længere sydpå.

Af gode naturoplevelser i Khao Lak området kan vi nævne øerne Surin og Similan, der er nationalparker som man sejler til på en dagstur, hvor man ser de her helt fantastiske kridhvide sandstrande, de turkisblå hav og de bløde klipper.

Der er gode muligheder for at snorkle på disse bådture og vandet er fantastisk smukt. Man kan også tage på f.eks. 3-dages tur til Similan, hvor man overnatter i telt.

Så alt i alt er Khao Lak et område, der kan være springbræt for rigtig mange ting, men samtidig også et lækkert område, hvor man kan slappe af på et godt hotel mens ungerne leger i poolen eller på stranden.

Hotel i Khao Lak – vi anbefaler disse gode steder

I Khao Lak området findes der faktisk ikke så mange bungalow-hoteller som ellers er meget brugte i Thailand. Det er mere klassiske større resort-hoteller med store swimmingpools og god plads.

Herunder anbefaler vi en række hoteller i Khao Lak som vi har testet på egen krop og derfor ved er af god kvalitet. De skrevne priser skal ses som vejledende, da priser på hoteller i Thailand (og resten af verden) er dynamiske og derfor ændrer sig efter udbud/efterspørgsel.

For at få aktuelle priser på et givent hotel kan du klikke på linket til hotellet og indtaste dine rejsedatoer.

Og lad os så komme i gang med anbefalingen af hoteller i Khao Lak.

Vi starter med en række hoteller i Nang Thong området, da man her finder et rigtig fint udvalg af restauranter og butikker samt det er en glimrende strand.

Khao Lak Bayfront Resort – fremragende hotel på stranden

khao lak bayfront hotel
Fremragende hotel lige ned til stranden i Khao Lak.

Et godt og hyggeligt hotel i Khao Lak, hvor der faktisk både er bungalower og almindelige hotelværelser. Stedet ligger i nærheden af føromtalte Nang Thong, men ikke lige i midtpunktet.

Khao Lak Bayfront Resort ligger lige ned til stranden og den ene af hotellets to swimmingpools ligger næsten på selve stranden, så hvis man ikke er vild med havvand kan man ligge i pool-kanten og samtidig have havudsigt.

Der er tale om et rigtig flot og godt hotel i Khao Lak, hvorfor det også tit er udsolgt i højsæsonen. Derfor anbefaler vi at du booker dette hotel i god tid forud for din rejse til Thailand – det vil du næppe fortryde.

Prisen for en overnatning på Khao Lak Bayfront Resort for 2 personer ligger på ca 611 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Ramada Khao Lak – det bedste hotel i Khao Lak?

ramada khao lak
Fantastisk hotel i Khao Lak.

Den næste anbefaling går til Ramada-kædens perle i Khao Lak. Ramada har mange gode hoteller i Thailand (bl.a. i Bangkok), så der er naturligvis også et fremragende Ramada hotel i Khao Lak.

Her er decideret god service og man får altså den helt store luksusoplevelse, hvis man booker sin overnatning på Ramada Khao Lak. Hotellet har derudover den måske bedste beliggenhed i hele Khao Lak, så det er virkelig et hotel vi kan anbefale, hvis budgettet er til et 5-stjernet luksushotel i Thailand.

Der er egentlig ikke så meget mere at sige om hotellet – det er bare godt og virkelig anbefalelsesværdigt med gratis wifi, stort poolområde, fitnessfaciliteter og meget mere.

Prisen for en overnatning på Ramada Khao Lak for 2 personer er ca 1103 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Baan Khaolak Beach Resort – god pris ned til stranden

billigt hotel khao lak thailand
Der er mulighed for store værelser på hotellet.

Her er tale om et hotel, der er lidt mere ovre i den klassiske thai-stil – forstået på den måde, at det er et hyggeligt sted med masser af charme og grønt.

Det er et stort hotel, hvor man også er meget tæt på stranden og i gå-afstand til gode restauranter. Hotellet har også en swimmingpool, der ligger helt ned til stranden.

Hotellet er billigere end de førnævnte, så hvis du rejser til Thailand på budget, men dog gerne vil bo på et rigtig fint hotel lige ned til stranden, så kan dette være noget for dig.

Prisen for en overnatning på Baan Khaolak Beach Resort for 2 personer er ca 524 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

The Leaf Oceanside – meget for pengene

leaf oceanside khao lak hotel
Godt hotel med masser af plads.

Et hotel i Khao Lak, der er ejet af Katathani kæden, som generelt har nogen rigtig fine hoteller, hvor man får meget for pengene. Dette gør sig også gældende på The Leaf Oceanside, der er et meget populært hotel i den lavere prisklasse.

Hotellet har en fantastisk beliggenhed, to swimmingpools, gratis wifi og restaurant med lækker thai-mad. The Leaf Oceanside ligger ganske vist ikke lige ned til stranden, da der lige ligger et andet hotel dér, men man går ikke mere end 100 meter (over en helt lille vej) før man rammer den sandstranden.

Der er masser af luft omkring poolen med en stor græsplæne, så der er masser af plads til liggestole og børnene kan rende omkring. Det samme gør sig gældende ved værelser; det er generelt et stort hotel, hvor det hele ikke ligger for tæt samlet.

Så The Leaf Oceanside er helt sikkert en anbefaling værd og så kan det bookes til ganske fine priser.

En overnatning for 2 personer koster ca 531 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Centara Seaview – perfekt hotel for familier med børn

familiehotel khao lak
Et fantastisk børnevenligt hotel.

Et meget børnevenligt hotel, der også bliver brugt af charter-branchen, så det er et klassisk meget stort hotel med flere swimmingpools, restauranter, børneklub og tennisbaner – så det bliver meget svært at kede sig, hvis man booker sig ind på Centara Seaview Resort i Khao Lak.

Hvis I er en børnefamilie, der rejser til Khao Lak, så kan vi virkelig anbefale dette hotel. Om det lige er stedet at rejse hen for f.eks. par, der leder efter fred og ro, er nok en anden sag.

Hotellet ligger lige ned til en udmærket strand – ikke den bedste i Khao Lak, men den fungerer fint.

Prisen for en overnatning for 2 personer på Centara Seaview er ca 658 kr. Man kan dog vælge mellem en lang række forskellige værelsestyper, så der er plads til hele familien.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Apsara Beachfront Resort – stort, flot & godt hotel

apsara khao lak
Endnu et stort, godt og børnevenligt hotel.

Endnu et meget stort hotel i Khao Lak, hvor der er flere forskellige swimmingpools, restauranter og fitnessfaciliteter. Dette hotel er også meget børnevenligt og ligger, som navnet antyder, lige ned til stranden.

Apsara Beachfront Resort er et hotel, der ligger et stykke væk fra det ‘centrum’ der findes i området. Du skal således ikke regne med, at der er et kæmpe udvalg af restauranter og butikker lige i nærheden af hotellet – til gengæld er det et hotel, hvor man næppe kommer til at kede sig med det samme, faciliteterne er nemlig helt i top.

Apsara Beachfront Resort scorer også altid topkarakterer fra tidligere gæster. Der er et utal af forskellige typer af værelser med alt fra standard hotelværelser til luksuslejligheder med egen private swimmingpool, så budgettet bestemmer lidt, hvor luksuriøst ens ophold på hotellet skal være.

Prisen for en overnatning for 2 personer på Apsara er ca 702 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

The Sands Khao Lak – kæmpestort og flot børnevenligt hotel

the sands khao lak
Imponerende stort hotel.

Et hotel, der når man ankommer uden tvivl vil overraske på størrelsen – for The Sands er i sandhed et enormt hotel, der breder sig over et meget stort areal. Pool-området er enormt og der er endda vandrutchebane.

Det er godt hotel med høj standard, hvor man får fuld valuta for pengene, når man f.eks. kan booke et værelse med direkte adgang til swimmingpoolen.

The Sands har 5 stjerner, men prisen er alligevel holdt fint nede fordi hotellet er så stort og har over 300 værelser, så man får altså meget for pengene her.

Prisen for en overnatning på The Sands for 2 personer er ca 1.085 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Manathai Khao Lak – 4,5 stjerner i roligt område

manathai khao lak
Det flotte pool-område omgivet af træer.

Lidt i samme ombæring som Apsara, så er dette hotel virkelig godt, men er så også beliggende en 15 kilometer fra et by-område.

Så hvis man leder efter et hotel, hvor man er lidt isoleret og bare kan slappe fuldstændig af uden at der er hektisk i området omkring hotellet, så kan vi anbefale at booke sig ind på Manathai i Khao Lak.

Vi indsætter lige et billede fra luften herunder, så du kan fornemme, hvordan området omkring hotellet tager sig ud:

manathai omraade

Det er et ret stort hotel med over 150 værelser, hvoraf man kan vælge mellem en række forskellige værelser i forskellige prisklasser.

Prisen for en overnatning på Manathai for 2 personer er ca 815 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Vi håber, at du kunne bruge vores rejseguide og anbefaling af hoteller i Khao Lak. Hvis du har nogen spørgsmål om Khao Lak eller din rejse til Thailand generelt, så er du velkommen til at skrive en kommentar herunder.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here