Koh Chang er en af de mest populære ferieøer i Thailand og således også et populært rejsemål for danskere, der vil slippe væk fra de mørke vintermåneder herhjemme og til gengæld spendere (noget af) vinteren på en fantastisk smuk ø i sydøstasien.


Øen er beliggende i det sydøstlige Thailand, i Trat-regionen ganske tæt på grænsen til Cambodia, men dog kun 5-6 timers kørsel fra Bangkok.

Rejse til Koh Chang

Koh Chang Koh Chang er Thailands fjerdestørste ø, hvoraf 80% er dækket af jungle, hvilket, kombineret med øens smukke strande, gør den til en perfekt destination for dig, der gerne vil opleve fryd og idyl, men samtidig vil have muligheden for at tage på spændende udflugter og opleve nogle af de naturoplevelser, der gør Thailand så unik.

Turismen har fundet frem til Koh Chang, men der er fortsat masser af lokalt liv på øen, hvor der således er spækket med lokale restauranter, butikker og markeder.

Dermed er der masser af muligheder for at gå ud at spise rigtig god thai-mad om aftenen og derefter gå rundt blandt de lokale og købe (billigt) ind på de hyggelige natmarkeder.

Generelt er Koh Chang en fremragende ø og en ferieø i Thailand, hvor der ikke er proppet med McDonald’s og Gucci-butikker, men til gengæld masser af lokalt liv og unikke naturoplevelser.

Turisterne har, som tidligere nævnt, fundet frem til Koh Chang, men der er stadig mere ro på her end f.eks. på Phuket eller Ao Nang i det sydvestlige Thailand.

Koh Chang ligger ca 5-6 timers kørsel fra Suvarnabhumi Lufthavn i Bangkok, så det er altså en overskuelig rejse fra storbyferie i Bangkok til strandferie på Koh Chang.

Koh Chang er en oplagt ø at besøge på en rundrejse fra Bangkok kombineret med Koh Kood & Koh Mak.

Områder på Koh Chang – hvor skal man bo?

Koh Chang strand
Strandende på Koh Chang er generelt meget børnevenlige med lavt vand.

En klassisk god Koh Chang oplevelse er at spise aftensmad på en af øens mest besøgte strande, White Sand, hvor restauranterne om aftenen indtager stranden og man dermed sidder helt ned til vandet og spiser sin grillede haj – eller hvad man nu ellers har lyst til at bestille fra menukortet på den valgte restaurant.

En unik oplevelse både for børnefamilien, der kan lade børnene lege på stranden, og for parret, der gerne vil have ro fra byen, hvor der naturligvis altid vil være mere hektisk.

Klong Prao er et andet og noget mindre område på Koh Chang, hvor der ‘kun’ er en 10-15 restauranter, nogle butikker, et par supermarkeder og en kaffebar.

Så her er tale om et område, hvor der er hvad der skal være og hvis man vil til et større område, så ligger White Sand kun 10-15 minutters kørsel derfra.

Der er flere rigtig lækre hoteller i Klong Prao området og det er således særdeles populært blandt danskere, der rejser til Koh Chang og i særlig grad er det et populært område for børnefamilier, da stranden også her er meget børnevenlig.

Hotel på Koh Chang – vi anbefaler de gode

Som Thailands fjerdestørste ø modtager Koh Chang hver dag en del turister, der gerne vil udforske den smukke ø. Turisme er en stor del af Thailands økonomi, hvorfor der bliver postet en del penge i gode hoteller.

Således kan man naturligvis finde en lang række rigtig gode hoteller på Koh Chang. Herunder vil vi anbefale hoteller på Koh Chang som vi selv har besøgt og dermed kan stå inde for.

Husk at prisen på hoteller i Thailand (og resten af verden generelt) er dynamiske, så den pris vi skriver herunder er kun vejledende og kan altså både være lavere og højere end den pris du får, når du søger på dine rejsedatoer.

Paradise Resort & Spa – børnevenligt favorit-hotel ved stranden

hotel koh chang
Glimrende hotel lige ned til stranden.

I det føromtalte, rolige Klong Prao område ligger dette bungalow-hotel, som er en af vores favoritter på Koh Chang. Der findes flere forskellige typer af bungalows, hvoraf man også kan booke nogen med havudsigt og få en bungalow, der ligger helt ned til den gode strand.

Der findes også bungalows med egen private pool, der naturligvis koster mere end de almindelige bungalows. Man kan således selv vælge, hvor luksuriøst ens ophold skal være på Paradise Resort & Spa, der er et 4-stjernet hotel som har fået rigtig gode anmeldelser på Tripadvisor (score på 4,5 ud af 5).

Stranden foran hotellet er meget børnevenlig, da vandet er relativt lavt og man skal langt ud før det bliver dybt. Der er også en swimmingpool, som ligger næsten på stranden, hvor der også er børnepool.

Således er her tale om et hotel på Koh Chang, der passer perfekt, hvis du rejser med børn. Man kan booke f.eks. også booke en deluxe-bungalow, hvor der er plads til 2 voksne og 2 børn.

Der er gratis wifi tilgængeligt på hele hotel-området.

Et rigtig godt valg af hotel på Koh Chang i et roligt område, men dog kun 10 minutters taxa-kørsel fra White Sands, hvor der er mere gang i den.

Prisen for en overnatning for 2 personer er omkring 306 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Kacha Resort & Spa – nyt, centralt & godt

kacha resort koh chang
Udsigten fra hotellets swimmingpool.

Hvis du gerne vil bo midt i White Sand området (Koh Changs mest populære område og strand), så kan du med fordel overveje Kacha Resort & Spa, som ligger særdeles centralt placeret i White Sand Beach.

Her bor du på et nyt hotel, der ligger i gå-afstand fra byens mange restauranter, barer og butikker. Der er således lidt mere gang i den i dette område.

Kacha Resort & Spa har flere swimmingpools med børnepool & rutschebaner og ligger samtidig lige ned til den populære White Sand strand.

Der er forskellige værelsestyper på dette hotel, hvor man f.eks. kan vælge store familieværelser eller værelser med dør imellem sig – igen er der således tale om et familievenligt hotel, der er fint, hvis du rejser til Koh Chang med børn.

Den ene pool ligger helt ned til stranden, der er 2 restauranter på hotellet, gratis wifi og mulighed for at tilkøbe morgenmad.

Prisen for en overnatning på Kacha Resort & Spa for 2 personer er omkring 454 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

The Dewa – luksushotel på Koh Chang

koh chang luksushotelHvis du gerne vil bo i luksuriøse omgivelser på et 5-stjernet hotel, når turen går til Koh Chang, så kan du med fordel overveje The Dewa.

Hotellet ligger lige ned til Klong Prao stranden, men dog lidt for sig selv, hvilket gør at her er mulighed for at få et ophold i komplet, hvor man i sandhed kan lade roen sænke sig.

Luksushotellet er holdt i en speciel beton-stil, der er gennemgående på alle værelser, hvoraf man kan vælge fra et deluxe-værelse til sin egen villa med havudsigt.

Generelt et meget futuristisk hotel, der er svært at beskrive, så klik på linket nedenfor og se flere billeder for at få et bedre indtryk af, hvad det er for et slags hotel.

Prisen for en overnatning på dette lækre luksushotel for 2 personer starter fra ca 500 kr i lavsæsonen.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Gaja Puri Resort & Spa – unikt & perfekt for par

gajapuri hotel koh changI forlængelse af Klong Prao stranden ligger en anden strand, Kai Bae Beach, hvor Gaja Puri Resort & Spa er placeret. Dette er et glimrende 4-stjernet hotel, som er perfekt for par, der rejser uden børn.

Man bor i bungalower, der er holdt i klassisk thai-stil og bygget i træ, men på en moderne og charmerende facon. Der er mange forskellige typer af bungalower, hvor man kan vælge alt fra den billige model, til en bungalow med havudsigt og sågar kan man også booke en bungalow, der har sin egen pool.

Der er dog også en (fælles) stor swimmingpool, der ligger lige ned til stranden.

Omgivelserne er ekstremt charmerende og grønne; resortet er således ‘bundet’ sammen af grønne gangstier og hængebroer, hvilket gør hotellet unikt, men samtidig også (måske) an anelse uegnet for helt små børn.

Et helt perfekt hotel for par, der gerne vil nyde roen og de fantastiske omgivelser.

Prisen for en overnatning for 2 personer på Gaja Puri Resort & Spa ligger på ca 516 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Centara Koh Chang – stort familiehotel på stranden

centara koh changCentara er en glimrende hotelkæde, der bl.a. også har et hotel i Bangkok, og hotellet på Koh Chang holder da også en høj standard.

Igen er der tale om et strandhotel, der ligger på den gode Klong Prao strand (du kan nok se, at vi anbefaler at bo i dette område, når turen går til Koh Chang).

Centara Koh Chang er endnu et hotel, som er helt perfekt for familier, der rejser med børn. Man bor i bungalower, hvor det er muligt at vælge specifikke familieværelser og der er samtidig både børnepools og legeplads på resortet.

Hotellet der ligger lige ned til stranden har bl.a. to swimmingpools, fitnessfaciliteter og naturligvis gratis wifi på hele området.

Prisen for en overnatning for 2 personer på Centara Koh Chang starter fra ca 433 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

KC Grande Resort & Spa – luksus & børnevenligt på White Sand Beach

kc grande koh chang
Luksus!

Et 5-stjernet hotel på den populære og livlige White Sand Beach. Der er tale om et hotel af virkelig høj standard og samtidig bliver der her gjort noget ekstra for familer, der rejser med børn. Således er der bl.a. børnepools og også børneklub, som er gratis for alle gæster.

Det er et stort resort, hvor der er hele fire swimmingpools, tre restauranter og hele 208 værelser. Den største swimmingpool ligger (næsten) helt nede på stranden, hvor man kan ligge og sole sig med en flot udsigt over den populære White Sand Beach.

Et lækkert luksushotel for hele familien, hvor der desuden også er træningsfaciliteter og et lækkert wellness-område.

Prisen for en overnatning på KC Grande Resort for 2 personer starter fra ca 583 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Coconut Beach Resort – billig overnatning i OK bungalow

coconut beach resort koh changCoconut Beach Resort er et bungalow-hotel på Klong Prao stranden, hvor standard-bungalowerne er særdeles billige. Hotellet er nok det mindst luksuriøse blandt vores anbefalinger, men dog er stedet 3-stjernet og ganske fint til prisen, som kan være billig.

Vores anbefaling er dog, som udgangspunkt, at du bør opgradere og vælge en superior bungalow på stranden, da disse er bedre og så er der naturligvis også den luksus at bo lige ned til den fremragende Klong Prao strand. Disse bungalower er naturligvis dyrere end de billigste på stedet, som dog kan være lidt middelmådige.

Her er tale om et glimrende billigt hotel, hvor der kan spares penge uden at gå på kompromis med en god beliggenhed.

Prisen for en overnatning på Coconut Beach Resort for 2 personer starter således typisk fra ca 278 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med din rejse til Koh Chang eller dit valg af hotel, så skriv en kommentar herunder og vi skal gøre vores bedste for at vejlede dig. Ellers vil vi blot ønske dig en rigtig god rejse til Thailand.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here