Koh Kood og Koh Mak er to øer, der ligger så tæt på hinanden, at vi har slået vores rejseguide til de to øer sammen herunder.

Det er nemlig næsten en skam ikke at besøge begge øer, der desuden ligger meget tæt på Koh Chang, som således også er nem at kombinere med Koh Kood og Koh Mak.

Rejser til Koh Kood – introduktion

koh kood thailandKoh Kood er en noget større ø, men alligevel en ø, der ikke er opdaget af turisterne i ligeså høj grad som f.eks. Koh Chang – selvom øen efterhånden bliver nævnt i mange medier som det perfekte sted at holde ferie i Thailand.

På trods af sin lille størrelse og status som uopdaget paradis er Koh Kood ganske godt med, når det kommer til infrastruktur, hvorfor det er et perfekt sted at leje en scooter, køre afsted og finde din egen lille bounty-strand helt alene.

Koh Kood er 100% bounty-paradis og et perfekt sted at booke en bungalow ned til stranden. Koh Kood er en af vores favoritter i Thailand fordi øen er helt rolig og ekstremt smuk.

Det er noget af det nærmeste man kommer på det billedskønne ry de thailandske ferieøer har – uden de mange turister, som man finder på langt de fleste andre feriedestinationer i Thailand.

Der er ikke mange butikker på Koh Kood, men der er begyndt at poppe små shops og lokale restauranter op rundt omkring.

koh kood thailand
Nyd solnedgangen på Koh Kood – en af de smukkeste øer i Thailand.

Mange af hotellerne på Koh Kood er dog relativt isolerede, da øen er så stor og de (relativt) få hoteller på øen ligger langt fra hinanden, så det er altså ikke her på øen at man skal forvente at kunne tage på et stort natmarked eller opleve pulserende byliv.

Der er dog til gengæld et hospital på øen, så selv de yngste børnefamilier kan tage til det relativt uberørte Koh Kood og samtidig vide, at der er hjælp at hente til uforudsete hændelser i nærområdet.

Der er mange rigtig gode hoteller på Koh Kood og strandene er noget af det mest uberørte man finder i Thailand, så det er helt sikkert en ø vi vil anbefale at besøge, hvis du alligevel er i Trat-regionen og besøger den altid populære Koh Chang.

Hotel på Koh Kood – vi har testet disse

koh kood thailand poolSom nævnt herover er Koh Kood relativt uberørt og hotellerne på øen ligger langt fra hinanden. Vi har besøgt samtlige af de hoteller på Koh Kood som vi herunder anbefaler og kan stå inde for, at her er tale om gode steder at overnatte på den fantastiske thailandske bounty-ø.

Priserne beskrevet herunder er de opgivne standard-priser fra Hotels.com – bemærk at priser på hoteller er dynamiske, hvilket betyder at prisen på dine rejsedatoer kan være enten lavere (hvis du rejser i lavsæson) eller højere (hvis du rejser i højsæson).

Du kan se aktuelle priser på Koh Kood hotellerne ved at klikke på vores links til booking-siden og dér indtaste dine rejsedatoer.

Koh Kood Beach Resort – favorit hotellet på Koh Kood

koh kood hotel
Udsigten fra ‘Sunset Upper Floor’ med lille swimmingpool – der er naturligvis også en større pool på resortet.

Hvis du ikke vil bruge lang tid på research af hoteller på Koh Kood, men blot vil være sikker på at overnatte på et fremragende resort, så behøver du ikke tjekke hele listen ud – vælg Koh Kood Beach Resort!

Det er vores absolutte favorit hotel på Koh Kood og et sikkert valg for alle, der besøger øen og gerne vil bo på et helt roligt hotel, hvor afslapning i gode omgivelser er i højsædet.

Koh Kood Beach Resort er omgivet af palmer og ligger på en skråning direkte ned til stranden, hvilket sikrer en fænomenal havudsigt fra liggestolene ved hotellets swimmingpool og restauranten, hvor der serveres fremragende mad.

Et særdeles anbefalelsesværdigt hotel-resort på Koh Kood for alle typer rejsende.

Prisen for en overnatning for 2 personer er ca 430 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

The Beach Natural Resort – ved øens bedste strand

the beach resort koh koodEt lidt dyrere alternativ kunne være The Beach Natural Resort, der ligger i øens måske smukkeste bugt. Der er ingen swimmingpool på dette hotel, men til gengæld ligger det lige nede til vandet omgivet af flot natur.

Man kan bade i det krystalklare vand fra resortets træbro eller gå de ca 5 minutter hen til en af Koh Koods flotteste strande, der ligger ud for Siam Beach Resort.

Hytterne på resortet ligger i en tropisk have, hvilket skaber nogen virkelig hyggelige rammer om ens ophold på stedet.

Hele hotellet er blevet renoveret for nylig og der er blevet bygget nye, ekstremt lækre bungalower, så her er tale om et moderne resort, hvor du kan nyde ferien i flotte omgivelser.

Prisen for en overnatning for 2 personer koster ca 748 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Tinkerbell Privacy Resort – romantik i højsædet

tinkerbell koh kood
På dette hotel ligger swimmingpoolen vitterligt næsten på stranden.

Er I et par, der rejser til Thailand og gerne vil besøge et af de meste romantiske hoteller på Koh Kood, så kan I med fordel overveje at booke jer ind på Tinkerbell Privacy Resort.

Det er ikke ligefrem et billigt hotel, men til gengæld er det ekstremt romantisk og lige nede foran hotellet ligger en af de bedste strande på Koh Kood.

På Tinkerbell Privacy Resort kan man desuden booke sin egen pool villa, hvor man så får egen private pool. Der er naturligvis også en stor fælles swimmingpool, hvorfra man har udsigt over det krystalklare havvand og palmerne på stranden.

Et perfekt hotel for en romantisk ferie i fred og ro.

Prisen for en overnatning på dette herlige resort for 2 personer er ca 1100 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Cham’s House Koh Kood – spa resort ved stranden

chams house hotel koh kood
Et af de dyrere værelser på Cham’s House Koh Kood – med egen swimmingpool og havudsigt.

Et lidt større hotel på Koh Kood end de tidligere nævnte og derfor måske også med lidt flere faciliteter. F.eks. er der på Cham’s House også spa-område udover naturligvis swimmingpool og adgang til stranden lige nede foran resortet.

Hvis du er villig til at spendere lidt ekstra og gerne vil opleve at bo på et godt hotel i Thailand, hvor du på dit værelse har egen private swimmingpool med havudsigt, så er Cham’s House på Koh Kood stedet at gøre dette. Denne luksus koster naturligvis ekstra i forhold til et almindeligt værelse på hotellet, men det er også alle pengene værd.

Et fremragende hotel for den lidt mere kræsne rejsende, der gerne vil have et strejf af luksus i lidt isolerede omgivelser. Hotellet har en god restaurant, hvorfra der naturligvis også er havudsigt.

Prisen for en overnatning for 2 personer kan fås helt ned til ca 572 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Rejse til Koh Mak – lille paradis med afslapning i højsædet

Koh Mak er for dig, der elsker ø-livet og gerne vil have det hele med, når turen går til Trat-regionen i det sydøstlige Thailand. Koh Mak er beliggende lige midt imellem Koh Chang og Koh Kood – 45 minutter i båd fra hver af de to større øer.

Koh Mak er en ø, der turistmæssigt, ikke er særlig udviklet eller præget af turister. Så her er altså i den grad tale om en ø, hvor man tager hen udelukkende for at komme ned i gear, slappe af og nyde strandene.

Der er måske en 15-20 hoteller på Koh Mak og strandende er, som på de to naboøer, ganske fremragende.

Så Koh Mak er altså for dig, der er indstillet på at komme til en smuk thailandsk ø, hvor der ikke sker særligt meget – her kommer man for at holde ferie og slappe fuldstændig af.

Anbefalede hoteller på Koh Mak

Som nævnt herover er Koh Mak en relativt lille ø, der er et besøg værd, men udelukkende for at komme helt og aldeles ned i tempo. Herunder anbefaler vi to hoteller på Koh Mak, der er gode valg for en ferie på Koh Mak i lavt tempo.

Koh Mak Resort – top rated til god pris

koh mak resortPå dette glimrende bungalow-hotel ligger flere af bungalowerne helt ned til den private sandstrand. Så igen er her tale om et godt placeret hotel lige ned til stranden – Koh Mak er generelt lavt tempo og afslapning, så det ville være en skam ikke at ‘bo på stranden’.

Der er aircondition på alle værelser og en restaurant på stedet, der laver lækre thai-retter.

Hotellet har ganske vist “kun” 3 stjerner, men er et af de hoteller på Koh Mak, der bliver rated bedst af rejsende og man får generelt rigtig meget for pengene på dette sted.

Prisen for en overnatning for 2 personer er ca 359 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Koh Mak Retreat – infinity pool ved stranden

koh mak retreat

Endnu et hotel lige ned i vandkanten – og så har Plub Pia Koh Mak Retreat (som er det fulde navn) endda en fed infinity pool lige ned til stranden. Der er 23 bungalower på hotellet, hvor der desuden er restaurant og gratis wifi i lobbyen.

Hotellet tilbyder gratis pick-up, når man ankommer med båd til øen.

Der kan vælges mellem flere forskellige typer af værelser alt efter, hvor luksuriøst man vil bo.

Prisen for en overnatning for 2 personer ligger på ca 414 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Hvis du har nogen spørgsmål om din rejse til Koh Kood eller Koh Mak, så skriv en kommentar herunder og vi skal gøre vores bedste for at hjælpe dig med din tur.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here