Når turen går til Indonesien er Bali typisk det første stop for mange danskere. En del spenderer hele rejsen på Bali og det kan man i den grad også sagtens. Balis store naboø er dog i den grad også et besøg værd, så lad os i denne rejseguide komme nærmere ind på Lombok.

Lombok er beliggende øst for selve Bali og sydøst før de populære Gili-øer, hvor man kan nå Lombok på ca 30 minutters sejlads fra Gili Air.

Rejsen til Lombok går typisk over Gili-øerne

En af de absolutte top seværdigheder på Lombok er en tur til Mount Rinjani, der er et vulkanbjerg som har en højde på ca 3600 meter over havets overflade. Mange kalder bjerget for verdens smukkeste vulkan og det kan de sådan set have ret i. Det er en ekstremt smuk oplevelse at trekke op ad Rinjani.

Lombok er en meget stor ø, der består rigtig meget af jungle, vandfald, vulkaner og altså storslåede naturoplevelser.

Så hvis I er interesserede i unikke naturoplevelser og planlægger en rejse til Bali, hvor I vil forbi Gili-øerne, så giver det rigtig god mening at tage turen over til Lombok.

Transport til & fra Lombok

Der er en lufthavn på Lombok, hvorfor det giver god mening at rejse fra Bali til Gili-øerne og videre til Lombok inden man så flyver fra Lombok til Bali og hjem.

Fra Gili-øerne er det ganske enkelt for risikabelt f.eks. at sejle til Bali om formiddagen, hvis man har et fly hjem til Danmark samme dag – bølgerne kan være for høje, motorer kan gå i stykker og lignende.

Det tager man ud af ligningen ved at rejse fra Gili-øerne til Lombok og så tage et fly fra Lombok til Bali (flyveturen tager en halv times tid) og så rejse hjem til Danmark fra samme lufthavn et par timer senere.

Områder på Lombok – hvor skal man bo?

Selvom Lombok er dækket af meget jungle, så er der naturligvis en del større byer på den indonesiske ø, hvor befolkningen i øvrigt (i modsætning til på Bali, hvor de er hinduer) er overvejende muslimer.

Senggigi tæt på Gili-øerne

Senggigi er nok Lomboks mest udviklede “turistby”, da her er en del hoteller langs kysten og så er der også et godt udvalg af restauranter til om aftenen. Det er ikke turisme på fuld skrue som vi kender det fra f.eks. Kuta på Bali, men det er altså en udviklet by, der er vant til turister.

Senggigi er beliggende på Lomboks nordvestlige side ganske tæt på Gili-øerne. Strandene er ikke så smukke som på Gili-øerne, men nok nærmere som vi kender dem fra Bali – så man skal ikke rejse til Lombok for strandene.

Til gengæld skal man rejse til Lombok for at få nogen spændende naturoplevelser med jungle-trekking, vandfald og bestige vulkanen som vi tidligere har nævnt – og her er Senggigi en glimrende base.

Den sydlige del af Lombok

Syd for Lomboks lufthavn kommer man et godt stykke væk fra turismen og vi har i særdeleshed et ekstremt godt hotel som vi anbefaler (mere om hoteller på Lombok senere i rejseguiden her).

Det tager et par timer at køre derned fra Senggigi, men så ankommer man til gengæld også til et område, hvor en af de allerbedste strande i hele Bali/Gili/Lombok området. Så hvis man søger et sted at holde ferie på Lombok langt væk fra turismen, så kan man med fordele rejse til øens sydlige del.

Herunder anbefaler vi en række gode hoteller i både Senggigi og på den sydlige del af Lombok.

Hotel på Lombok – anbefalinger af gode steder

Der er masser af hoteller, guesthouses og hostels på Lombok. Vi har besøgt en god del af dem og vil herunder anbefale de hoteller vi mener er de bedste.

Priserne vi opgiver herunder skal ses som standard-priser, da priser på hoteller er dynamiske – du kan således først se din “rigtige” pris, når du indtaster dine rejsedatoer.

Og lad os så komme i gang med anbefalingen af hoteller på Lombok – vi lægger ud med de gode hoteller i Senggigi.

Holiday Resort Lombok – godt hotel med pool ved stranden

holiday resort lombokEt af de hoteller på Lombok, der kan bookes ganske billigt og hvor man får rigtig meget valuta for pengene. Det er et større resort, hvor der er rigtig meget luft og god plads på området.

Her er flere forskellige værelsestyper og også mulighed for familieværelser for jer, der rejser til Lombok med børn.

Til prisen får man rigtig meget kvalitet med et nyrenoveret poolområde og så naturligvis stranden, der ligger lige nede foran hotellet.

Så det er et godt mellemklasses hotel for jer, der ikke vil bruge for mange penge på overnatningen, men til gengæld heller ikke vil gå på kompromis med komforten. Hotellet har 188 værelser, tre restauranter, gratis wi-fi og meget mere.

Prisen for en overnatning på Holiday Resort Lombok for 2 personer er ca 573 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Puri Mas – meget populært lille hotel

puri masPuri Mas på Lombok er et af vores yndlingshoteller på den indonesiske ferieø. Her får man nemlig rigtig meget for pengene, da her både er et fedt poolområde og strand foran hotellet.

De billigste værelser er ganske glimrende og holdt i en speciel, fed stil. Beliggenheden for hotellet er også fremragende.

Her er naturligvis gratis wi-fi og det er værd at bemærke, at hotellet her pt har en score på 9,4 ud af 10 – så det er altså et meget populært hotel til en billig pris.

Der er ikke så meget andet at sige, Puri Mas på Lombok er et sikkert valg.

Prisen for en overnatning for 2 personer ligger på ca 561 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Af andre hoteller i Senggigi-området på Lombok kan vi bl.a. anbefale følgende (klik på hotellets navn og se mere info): 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.