Bali er en ganske stor ferieø og den har mere at byde på end de velkendte større turist-områder på øens sydlige del. Ubud er et grønt paradis midt på Bali, men nordpå findes der flere glimrende ferieområder – Lovina er et godt bud på et roligt ferieområde, hvor du kan bo på gode hoteller ned til stranden.

I denne rejseguide kigger vi nærmere på Lovina på Bali.

Rejser til Lovina på Bali – information

Lovina er et område på det nordlige Bali, hvor ikke så mange turister rejser hen. Det er derfor næppe i Lovina, at du møder kollegaen hjemme fra Danmark – hvilket man jo af og til render ind i, når man rejser til Thailand.

Lovina som rejsemål

lovina baliLovina er til gengæld et virkelig hyggeligt område, hvor stemningen er ekstremt tilbagelænet og så er strandende i Lovina helt unikke; sandet er nemlig sort, da det er vulkansand.

Vandet er derimod meget klart og altså ikke påvirket af, at stranden er kulsort – samtidig er der ikke mange bølger ved strandende (f.eks. sammenlignet med Kuta og Sanur på det sydlige Bali, hvor mange rejser til for at surfe).

Så strandende ved Lovina er da også meget børnevenlige, hvilket generelt kan siges om området – det er et ideelt sted at rejse til, hvis man er en familie, der rejser til Bali med børn.

I Lovina-området ligger der nogen forskellige små landsbyer og så en del hoteller lige ned til stranden, hvor der er alt fra store, fine hoteller til små bambushytter i vandkanten. Lovina er generelt kendt for, at hotellerne er lidt mindre, hvilket altså er med til at gøre området hyggeligt og der er en mere lokal feel end andre steder på Bali.

Hvad kan man lave i Lovina?

Der er bl.a. mulighed for at tage på trekkingture i området, hvor man bl.a. kan besøge vulkanerne på Bali. Lovina er desuden meget kendt for sine delfiner. Det er således et af områdets must try oplevelser; at stå tidligt op, tage på sejltur og se delfiner leve i deres naturlige omgivelser.

Solnedgangene fra Lovina Beach er også nogle af de smukkeste vi er stødt på i Asien og vi er generelt meget imponerede over hele Lovina-området, hvor der er rigtig mange fremragende muligheder for udflugter.

Hoteller i Lovina – vores anbefalinger

Som tidligere nævnt findes der mange gode hoteller i Lovina af forskellig standard; både de luksuriøse og bambushytter på stranden. Herunder anbefaler vi en række gode hoteller som vi selv har besøgt og dermed kan stå inde for.

De opgivne priser skal ses som ‘cirka-priser’, da priser på hoteller er dynamiske og styres af udbud og efterspørgsel. De priser vi skriver er således den standard pris, der står på booking-siden. For at få en nøjagtig pris på et givent hotel skal du klikke på linket til hotellet og indtaste dine rejsedatoer.

Vi lægger ud med et af vores yndlingshoteller i Lovina, der i øvrigt er meget billigt og ligger på stranden i gå-afstand til byen.

Frangipani Beach Hotel – billigt hotel på stranden i Lovina

hotel lovinaFrangipani er et lille, hyggeligt og meget intimt hotel, der er beliggende vitterligt lige ned til stranden. Hotellet har kun 8 værelser, en lille swimmingpool og en hyggelig restaurant, hvor man kan spise sin aftensmad med udsigt over havet.

Det er et hotel i Lovina for dig, der gerne vil bo på et roligt hotel med en lokal stemning, hvor personalet er søde og du kan “koncentrere” dig om at nyde de afslappende omgivelser.

Da der kun er 8 værelser og det er et billigt, godt hotel i Lovina, så anbefaler vi at du booker overnatningen her i god tid inden din rejse til Bali – ellers er der god chance for, at det bliver udsolgt medmindre du rejser i den absolutte lavsæson.

Prisen for en overnatning for 2 personer på Frangipani Beach Hotel er ca 268 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser & book overnatningen her.

The Lovina – fantastisk godt luksushotel ved stranden

the lovina hotel
En af hotellets pools ligger lige ved stranden, så man har havudsigt fra liggestolen.

I en noget anden boldgade finder vi The Lovina, der ligeledes ligger helt ned til stranden, men til gengæld også byder på noget mere luksuriøse omgivelser. Hvis du leder efter et virkelig godt, stort hotel i Lovina, så er dette vores klare anbefaling.

The Lovina har to swimmingpools, mange forskellige værelsestyper, hvor man bl.a. kan vælge at have en villa med egen private pool lige ned til stranden og det er generelt bare et hotel, hvor det hele fungerer.

Det er et stort hotel, hvor der er 133 værelser og alt fra faciliteter til at man kan holde bryllup til børneklub og spa.

Så uanset om I rejser til Bali med børn eller som par, så kan vi altså på det kraftigste anbefale at overnatte på The Lovina, når I er i det området.

Der er ikke så meget mere at sige om dette hotel i Lovina – hvis jeres budget kan holde til det, så vil vi virkelig anbefale at booke dette sted. Husk at se flere billeder af stedet på linket herunder – det er i sandhed et imponerende hotel-område.

Prisen for en overnatning for 2 personer på The Lovina er ca 812 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser & book overnatningen her.

Pandawa Village – grønt, godt klassisk Bali hotel

pandawa lovina
Swimmingpool i fede, grønne omgivelser på dette hotel i Lovina.

I en anden boldgade er Pandawa Village, der ikke ligger lige på stranden, men dog kun 5-10 minutters gang derfra. Til gengæld byder dette hotel på en klassisk Bali oplevelse og det er generelt et virkelig godt hotel i Lovina.

Et meget pænt og romantisk hotel, så det er et godt valg for jer, der rejser til Bali som par med små hyggelige bungalower og et godt poolområde. Da Traveleast.dk’s udsendte sidst besøgte Pandawa Village var vi meget imponerede over hotellet og kan nu læse i anmeldelser fra andre tidligere gæster, at folk generelt er meget tilfredse med deres ophold her – således har hotellet en score på 9,2 ud af 10.

Det er et meget grønt hotel, hvor man fra det hyggelige poolområde har udsigt til grønne marker og palmer er der også nok af på hotellets område.

Der er kun 5 værelser på dette glimrende hotel i Lovina, så også her gælder det om at være tidligt ude og booke overnatningen hurtigst muligt, når flybilletterne til Bali ellers er i hus.

Det er et overraskende billigt hotel, hvor morgenmad er inkluderet i prisen, så helt sikkert et rigtig godt bud på et hotel i Lovina for par.

Prisen for en overnatning for 2 personer på Pandawa Village er ca 268 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser & book overnatningen her.

Af andre hoteller i Lovina området kan vi anbefale følgende (klik på hotellets navn og se mere):

Ellers vil vi blot ønske dig en rigtig god rejse til Lovina og Bali. Hvis du har nogen spørgsmål om hotellerne, Lovina eller Bali generelt, så skriv endelig en kommentar herunder og vi skal gøre vores bedste for at hjælpe dig godt på vej.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here