I denne rejseguide kigger vi nærmere på Krabi-området, hvor Ao Nang og Railay Bay er de to helt store rejsedestinationer.

Ao Nang er let tilgængeligt med taxa fra Krabi Lufthavn, hvor Railay til gengæld er omgrænset af klipper, hvilket gør at man skal med en kort longtail boat sejltur for at komme dertil.

Lad os starte med en kort introduktion på de to populære rejsemål i Krabi herunder, inden vi ser nærmere på vores anbefalede hoteller længere nede i rejseguiden her.

Rejser til Railay Bay i Krabi – introduktion

Railay ligger på fastlandet i Krabi, men i og med at området er omringet af høje, ufremkommelige klipper føles Railay næsten som en lille paradis-ø.

Transport til Railay

Man kan komme til Railay Bay på 2 måder:

  1. Med longtail boat fra Ao Nang på 15-20 minutter. Her ankommer man på ‘forsiden’ af Railay og direkte på den postkort-perfekte badestrand, hvor der ligger flere hoteller lige ned til stranden. Her skal du lige være opmærksom på, at hvis du ankommer senere end kl 18, så er ‘badebroen’ trukket i land og du skal derfor vade ind gennem vandet med kufferten over hovedet – så hav lige det i mente, hvis du f.eks. ankommer til Krabi lufthavn med et aften-fly.
  2. Med longtail-boat ad ‘bagvejen’, hvor man ankommer til Railay East. Her er der en permanent lang badebro, så det er oplagt at benytte denne rute, hvis du f.eks. ankommer sent fra lufthavnen eller blot vil undgå at skulle via Ao Nang på din rejse til Railay.

Generelt er der ingen tvivl om, at Railay Bay er kendt for ‘forsiden’ altså det, der også kaldes Railay West eller blot Railay Beach.

Stranden her er en af Thailands flotteste og enormt børnevenlig. Railay Bay er da også efterhånden et af de områder i Thailand, som står på de fleste to-do lister og lister over ‘must see’ strande i Thailand.

En af de unikke oplevelser i Railay foregår om aftenen, hvor der bliver sat sivmåtter ud, der alle er nummererede og så fungerer som en barstol.

Dér sidder man så, bestiller sig en Chang, LEO eller Singha og ser den imponerende solnedgang bag de verdenskendte kalkstensklipper. En fantastisk og særdeles romantisk oplevelse i Thailand.

Der foregår også en masse klatring i Railay pga de mange kalkstensklipper. Der er en meget rolig stemning i området, hvor der dog er en god håndfuld restauranter og barer, men generelt er der en mere ‘chilled‘ stemning end andre turist-destinationer i nærheden.

Der foregår ikke så meget, så man kan komme ned i tempo og nyde de unikke omgivelser.

Railay er et godt sted at starte sin rundrejse i Thailand, når man kommer direkte fra Danmark. Man kan nemlig (næsten) altid finde billige flybilletter fra Bangkok til Krabi lufthavn, hvor der dagligt er rigtig mange afgange og billetterne koster typisk omkring 200 kr.

Det er en perfekt indgangsvinkel til det smukke rejseland at starte med 3-4 dage i Railay, som ganske enkelt er et af de flotteste steder i Thailand.

Det er f.eks. nemt at komme fra Railay videre til populære destinationer som Phi Phi, Koh Yao Yai eller Koh Yao Noi, Koh Lanta og andre ferieøer i Andaman Sea omkring Krabi.

Vi anbefaler at bo i Railay og hvis de rolige omgivelser dér bliver for rolige, så er det ganske nemt bare at tage en longtail boat ind til Ao Nang, hvor der så er lidt mere gang i den og man også kan shoppe samt vælge mellem lidt flere restauranter.

Om aftenen kan du så igen ‘trække dig tilbage’ til Railay og se den episke solnedgang.

Anbefaling af hoteller i Railay Bay

Der findes kun en 15-20 hoteller i Railay Bay, så det er altså begrænset, hvor mange turister der kan være på det relativt lille område. Derfor er det en god idé at booke sit hotel i Railay i god tid før afrejse til Thailand.

Herunder anbefaler vi en række hoteller i Railay. Som altid, når det kommer til hotellet, så er priserne dynamiske og falder/stiger efter udbud/efterspørgsel.

De priser vi skriver herunder er derfor kun vejledende og du skal søge på dine konkrete rejsedatoer for at få en præcis pris for dit ophold.

Sand Sea Resort – perfekt for hele familien

sand sea resort railay
Udsigten fra en solterrasse på Sand Sea Resort lige ned til Railay Beach.

Et virkelig hyggeligt hotel, der for nylig er blevet bygget om, så der er en del meget pæne og store værelser, hvor der er plads til op til tre børn – således et perfekt hotel i Railay for familier, der rejser med børn.

Poolområdet er hyggeligt og ligger lige ned til Railay Beach, så man faktisk ligger ved poolområdet og kigger ud over havet. Restauranten på hotellet ligger også lige ned til stranden.

Et oplagt valg for børnefamilien, der rejser til Railay for at hygge og slappe af.

Prisen for en overnatning på Sand Sea Resort for 2 personer ligger på ca 342 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Railay Village Resort – 4-stjernet godt hotel

railay village resort
Det ene af de to poolområder på dette hotel på Railay Beach.

Endnu et super hyggeligt hotel i Railay, hvor man direkte fra stranden først kommer ind til nogen bungalower, en pool og så længere inde endnu et hyggeligt poolområde, der er omkranset af værelser.

Så derinde er der en rigtig hyggelig lille “have” på Rilay Village Resort og i den grad en hotel vi kan anbefale. Et godt bud, hvis man gerne vil ‘bo på stranden’, men samtidig have muligheden for at trække sig tilbage og nyde roen ved poolen.

Prisen for en overnatning på Railay Village Resort for 2 personer ligger på ca 723 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Railay Bay Resort – pool med vild udsigt

railay hotel
Den gode udsigt fra poolen på Railay Bay Resort.

Et hotel, der ligger helt ude i højre side af Railay Beach og med en swimmingpool, som måske har områdets bedste udsigt.

Det er et relativt ‘langt’ hotel, hvor der er 141 værelser, der strækker sig over et relativt stort område hen mod øens østlige del. Der findes en lang række forskellige værelsestyper på Railay Bay Resort, så man kan selv vurdere, hvor luksuriøst man ønsker at bo – og dermed hvor dyr eller billig en oplevelse hotellet her skal være.

Det er ikke (længere) et topmoderne hotel, men stadig et ganske fint valg i Railay, hvor f.eks. deluxe bungalow værelsestypen ligger tæt på den gode swimmingpool ned til stranden.

Prisen for en overnatning på Railay Bay Resort for 2 personer starter fra ca 436 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Railay Princes Resort – prisvenligt & nyrenoveret

railay princes resortEt hotel, der for nylig blev helt nyrenoveret og nu fremstår topmoderne med nogen rigtig fine værelser. Poolområdet er også virkelig hyggeligt og har udsigt op til de klipper og bjerge, der omkranser hele Railay Bay.

Hotellet ligger ikke på selve stranden, men dog kun 10 minutters gang derfra. De 10 minutters gang til stranden gør dog, at dette hotel i Railay er billigere end mange andre og derfor er det et rigtig godt valg, hvis du gerne vil spare penge på din ferie i Thailand.

Prisen for en overnatning på Railay Princes Resort for 2 personer er ca 300 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Rejser til Ao Nang – introduktion

Ao Nang er et enormt populært rejsemål for turister fra hele verden og fra dansk side sender bl.a. Spies og Star Tour charterturister dertil.

Ao Nang er derfor et relativt turistet område, hvor hotellerne ikke ligger helt nede på stranden som tilfældet er det på andre populære rejsemål og øer i Thailand – f.eks. Koh Kood – men til gengæld trukket lidt tilbage oppe i byen.

Derfor er Ao Nang måske ikke helt så børnevenligt som mange andre områder i Thailand, hvor hotellerne vitterligt ligger helt ned til stranden.

Bare lige en ‘heads up’, hvis du sidder og planlægger din rejse til Thailand og drømmer om at bo i en bungalow helt nede på stranden – så er det altså ikke i Ao Nang, at dette kan lade sig gøre.

Ao Nang er et stort område, hvor der er masser af muligheder for at gå ud at spise god thai-mad og der er også flere europæiske restauranter. Derudover er der både shopping-muligheder i små lokale butikker og store shoppingcentre. Selv McDonalds har også fundet vej til Ao Nang, så her er altså meget turist-præget.

Anbefalede hoteller i Ao Nang

Vi starter med at kigge på en række hoteller i Ao Nang, hvis du gerne vil bo dér, spare lidt penge på overnatningen (hoteller i Ao Nang er generelt billigere end i Railay) og så nøjes med at se Railay på en dagstur.

Det kan naturligvis også lade sig gøre og er måske fordelagtigt, hvis du rejser på budget. Ret skal være ret – der ligger også nogen virkelig gode hoteller i Ao Nang.

Lad os starte med en anbefaling af et af vores favorithoteller i Ao Nang.

Holiday Inn Krabi Ao Nang Beach – perfekt for børnefamilier

holiday inn ao nang
Holiday Inn Ao Nang set fra oven.

Holiday Inn er en verdensomspændende kæde, der i sær er kendt for at have hoteller, der er meget familievenlige. Dette hotel er i sandhed et perfekt hotel for dig, der rejser til Thailand med børn og gerne vil bo på (måske) det bedste familiehotel i hele Krabi-området.

Holiday Inn Ao Nang ligger på stranden og der er både legeplads, børnepool samt vandrutsjebaner.

Det er et meget nydeligt hotel, hvor der er meget ‘luft’ – forstået på den måde, at dette hotel i Ao Nang ikke er så kompakt og der dermed er god plads ved poolen og på hotellets område generelt. Der er bl.a. græsplæner, lidt vand rundt omkring og palmer på hotelområdet som billedet herover også viser.

Så et virkelig godt hotel i sær for børnefamilier med store familievenlige værelser. Og så ligger det lige ned til stranden sådan lidt for enden af den store strand.

Det er således ikke et hotel, der ligger lige midt i centrum af Ao Nang, hvilket sådan set er meget rart – dog er hotellet stadig i gåafstand til butikker, restauranter og lignende.

Prisen for en overnatning på Holiday Inn Ao Nang for 2 personer er ca 511 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Ibis Styles Ao Nang – billigt og godt

ibis styles ao nang
Udsigten fra poolområdet på Ibis Styles i Ao Nang.

Igen et hotel, der er en del af en kæde. Ibis er generelt en hotelkæde, hvor deres hoteller har (nogenlunde) samme stil, indretning og de samme antal stjerner – 3 stjerner.

Så her får man et hotel, der er pænt, rent, praktisk og med god placering. Så Ibis er generelt et godt valg for dem, der rejser på budget, men dog gerne vil være sikker på at bo på et ganske udmærket hotel til gode priser.

Hotellet i Ao Nang har en børnepool og så ligger det næsten midt i naturen, når man ligger nede ved poolen har man eksempelvis udsigt til de klipper, der har gjort Ao Nang og Railay til en verdenskendt rejsedestination.

Hotellet ligger ikke på stranden, men derimod ca 10 minutters gang derfra.

Hotellet har både almindelige værelser til par og familieværelser.

Så alt i alt et rigtig godt bud på et fint hotel i Ao Nang, hvor man kan spare nogen penge, men ikke gå på kompromis med kvaliteten af ens overnatninger.

Prisen for en overnatning på Ibis Styles Ao Nang ligger på ca 252kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

Ao Nang Villa Resort – på stranden med god udsigt

ao nang strand
Stranden lige foran Ao Nang Villa Resort.

Et meget stort hotel med 4-stjernet hotel, der har over 150 værelser og der er derfor god med plads på området. Det er måske ikke topmoderne, men generelt er værelserne store og poolområdet er glimrende.

Derudover har hotellet legepladser og fitnesscenter, så hele familien kan aktiveres.

Hotellet ligger lige ned til en fin (og meget flot) del af stranden, hvor sandet måske er lidt groft, men til gengæld er udsigten over mod Railay helt i top for Ao Nang.

Så et glimrende hotel til enten par eller familier, der gerne vil bo i Ao Nang og på et godt hotel lige ned til stranden.

Prisen for en overnatning på Ao Nang Villa Resort for 2 personer er ca 548 kr.

Se flere billeder, aktuelle priser og book overnatningen her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here